C-nøgle, tegn, der i et nodesystem angiver, hvor tonen c1 ligger, og dermed bestemmer de øvrige toners beliggenhed. Anvendelsen går tilbage til 1000-t. Indtil 1600-t. brugtes C-nøglen på samtlige linjer i nodesystemet, men efter at G- og F-nøglerne i praksis blev de almindeligt anvendte nøgler, har den hovedsagelig været brugt på tredje og fjerde linje som henholdsvis alt- og tenornøgle, bl.a. til notation af musik for bratsch og cello. Se også nodeskrift.