Den almindelige danske udtale af c viser et vekselforhold mellem [s] og [k] ligesom i fransk: som [s] foran fortungevokalerne e, i, y, æ og ø og ellers som [k], dvs. foran bagtungevokalerne a, o og u samt foran konsonanter og i slutningen af ord (Undtagelse: Cypern med [k]).
Forbindelsen ck udtales [k] med foranstående kort vokal som i check. Forbindelsen ch udtales i franske låneord som [ɕ], fx charme og chauffør, i engelske som [ʨ], fx chips. I nogle engelske låneord har ch dog fået udtalen [ɕ], fx en check — modsat et check. I andre findes både [ɕ] og [ʨ], fx choker og charterrejse. I italienske ord, fx chianti, og i græske, fx chiton og Achilleus, udtales ch [k]. For italiensk c(c) foran i og e er udtalen [ʨ], fx cappuccino. (Undtagelse: cello med [ɕ]). Hvor oprindelsessprogets c står for lyden [k], erstattes c på dansk oftest af k, mens c med udtalen [s] altid bevares som c, således dansk cirkus af latin circus og dansk koncert af fransk concert.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.