Córdoba (by), by i Sydspanien 130 km NØ for Sevilla; 321.164 indb. (2005). Byen har tekstilindustri og flere bryggerier. Derudover er Córdoba et søgt turistmål takket være den rige kunst og arkitektur fra den arabiske tid. Syd for byen løber floden Guadalquivir, der krydses af en bro fra romertiden.

Córdobas store moské er et af hovedværkerne inden for den islamiske arkitektur og var i sin tid den største moské efter den i Mekka. Den enorme søjlehal med de hesteskoformede buer og de 850 søjler blev påbegyndt i 784 og fik i slutningen af 900-t. sin nuværende skikkelse; den skæmmes stærkt af den indbyggede gotiske katedral fra 1500-t. Bemærkelsesværdig er især det komplekse bue- og ribbesystem, der danner kupler. Uden for Córdoba byggede kaliffen et palads, Madinat al-Zahra (936-76), hvoraf i dag kun ruiner er tilbage. I selve byen findes endvidere en af de få bevarede synagoger (1315) fra det rige jødiske liv, der udfoldedes før inkvisitionen og fordrivelsen af jøderne i 1492.

Historie

Den oprindelige keltiberiske by blev i 152 f.Kr. gjort til romersk colonia under sit iberiske navn Corduba. I 572 e.Kr. faldt byen i hænderne på visigoten Leovigild.

Córdoba blev erobret af araberne i 711. Hermed indledtes dens storhedstid; fra 756 blev den hovedstad i det selvstændige emirat Córdoba, som blev et kalifat i 929, og den anses for den vestlige verdens centrum i 800-900-t. med hensyn til kunst og videnskab. I 1000-t. var Córdoba gentagne gange udsat for angreb fra såvel nordafrikanske berbere som kristne. I 1031 blev kalifatet afskaffet, og 1236 blev Córdoba endegyldigt erobret af den castilianske konge Ferdinand 3. Under uafhængighedskrigen mod Napoleon var Córdoba besat af franskmændene 1808-12.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig