Faktaboks

Børge Olsen
Født
14. maj 1910
Død
1. marts 2002

Børge Olsen, 14.5.1910-1.3.2002, dansk direktør. Børge Olsen var selvstændig købmand 1932-36. I 1942 blev han indkøbschef for supermarkedskæden Irma A/S, hvor han 1951-79 var administrerende direktør.

Ud fra parolen "kunden er din formue" lagde han stor energi i kundeplejen, hvilket satte sig spor i store tilbudsannoncer i et letfatteligt sprog, i en indsats for at gøre vin til dagligvare og i mange andre initiativer, der satte standarder for dansk dagligvarehandel.

Han lagde vægt på høj og ensartet varekvalitet og etablerede Irmakædens egne fabrikker for produktion af bl.a. kød- og viktualievarer. Børge Olsen har været bestyrelsesmedlem i en række erhvervsvirksomheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig