Faktaboks

Béla Bartók
Født
25. marts 1881
Død
26. september 1945

Béla Bartók fotograferet omkring 1930, dvs. på den tid, da han komponerede sin Klaverkoncert nr. 2.

.

Béla Bartók. Begyndelsen af 3. sats af Strygekvartet nr. 5. Den utraditionelle taktart er inspireret af typiske bulgarske rytmer.

.

Béla Bartók, 25.3.1881-26.9.1945, ungarsk komponist, folkemusikforsker og pianist, en vigtig skikkelse i 1900-t.s kompositionsmusik. Béla Bartók studerede 1899-1904 på konservatoriet i Budapest, hvor han siden blev lærer (1907-34).

I 1940 flyttede Bartók til USA, hvor han virkede resten af sit liv. I begyndelsen af århundredet indsamlede han folkemusik i Ungarn (sammen med Zoltán Kodály), på Balkan, i Lilleasien og i Nordafrika.

Optegnelserne var af største betydning for Béla Bartóks egen udvikling som komponist, idet han indarbejdede folkemusiktraditionerne i sin egen musik. Dele af produktionen afspejler tydeligt hans position mellem øst- og vesteuropæisk musikkultur.

Værker i udvalg
Sceniske værker
Hertug Blåskægs Borg (opera) op.11, Sz 48, 1911
Træprinsen (ballet) op. 13, Sz 60, 1914-16
Den vidunderlige mandarin (pantomime) op. 19, Sz 73, 1918-19
Orkesterværker
Rapsodi for klaver og orkester op 1, Sz 27, 1904 (?)
Violinkoncert (nr. 1) Sz 36, 1907-08, udg. 1959
Klaverkoncert nr. 1 Sz 83, 1926
Klaverkoncert nr. 2 Sz 95, 1930-31
Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste Sz 106, 1936
Violinkoncert (nr. 2) Sz 112, 1937-38
Divertimento for strygere Sz 113, 1939
Koncert for orkester Sz 116, 1943
Klaverkoncert nr. 3 Sz 119, 1945 (fuldført af T. Serly)
Bratschkoncert Sz 120, 1945 (fuldført på grundlag af Bartóks skitser af T. Serly)
Kammermusik
Klaverkvintet Sz 23, 1904
Strygekvartet nr. 1 op. 7, Sz 40, 1908
Strygekvartet nr. 2 op. 17, Sz 67, 1915-17
Violinsonate nr. 1 Sz 75, 1921
Violinsonate nr. 2 Sz 76, 1922
Strygekvartet nr. 3 Sz 85, 1927
Strygekvartet nr. 4 Sz 91, 1928 44 duoer for to violiner Sz 98, 1931
Strygekvartet nr. 5 Sz 102, 1934
Sonate for to klaverer og slagtøj Sz 110, 1937
Strygekvartet nr. 6 Sz 114, 1939
Klavermusik
To rumænske danse op. 8a, Sz 43, 1910
Allegro barbaro Sz 49, 1911
Suite op. 14, Sz 62, 1916
Femten ungarske bondesange Sz 71, 1914-18
Tre rondoer over folkemelodier Sz 84, 1916, 1927, 1927
Mikrokosmos (153 klaverstykker i seks bind) Sz 107, 1926-37
Desuden forskellige værker for kor og sange for solostemme med klaverledsagelse.

De første værker lå i forlængelse af 1800-talstraditionen, men dels efter kontakten med Claude Debussys musik, dels under inspiration af folkemusikken kunne Béla Bartók etablere et friere forhold til tonaliteten. Senere blev dette endnu mere udtalt efter mødet med Igor Stravinskijs og Arnold Schönbergs musik, men han satte dog aldrig spørgsmålstegn ved tonaliteten. Det førte til et kontrastfyldt tonesprog med kraftfulde rytmer og dissonerende klangbehandling (som fx i Musikken for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste, 1936).

Hos den sene Bartók bliver de voldsomme modsætninger balanceret af mere lyriske stemninger, hvor struktur og indhold formgives med alderdommens indsigt og afklarethed, sådan som det bl.a. kommer til udtryk i de sidste to strygekvartetter.

Hans seks kvartetter indtager ikke blot en central position i hans produktion; i hele kvartettraditionen efter Ludwig van Beethoven regnes de med deres søgen efter nye udtryksformer for at være banebrydende og medvirkende til at placere komponisten som en af de mest betydelige skikkelser i århundredet.

Béla Bartóks musik har således været inspirationskilde for mange komponister, bl.a. Witold Lutosławski, György Ligeti, Ingvar Lidholm, Herman D. Koppel og Vagn Holmboe. Béla Bartóks værker blev katalogiseret i 1956 af Andras Szőllőzy (forkortet Sz).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig