Myanmar. Den Gyldne Sten i det sydlige Myanmar.

.

Myanmar. Søen Inle med flydende landsby.

.

Myanmar. Ung mand, der rider på vandbøffel. Fotografi fra Shanstaten, 1998.

.

Myanmar. Jadesælger i Mandalay.

.

Broer over Irrawaddy ved Sagain

.

Flydende haver på Inle Lake

.

Myanmar rummer meget varierede landskaber. Mod vest, nord og øst ligger store bjergområder, mens det gamle kulturland i rigets midte udgøres af de frugtbare landbrugsområder omkring Irrawaddy.

Gennem historien har Irrawaddy med de gamle kongebyer Mandalay, Amarapura, Ava og Bagan udgjort samfundets hovednerve; den er sejlbar over 1000 km fra staten Kachin i nord til det store delta med Mouths of the Irrawaddy ved udløbet i Den Bengalske Havbugt mod syd. Kerneområdet er den tørre zone med 500-1000 mm regn om året. Med brug af kunstvanding var det Myanmar traditionelle kornkammer. Det sydlige lavland domineres af Irrawaddys og Sittangs deltaer, som siden midten af 1800-tallet har overtaget rollen som landets vigtigste landbrugsområde. Nedbøren er her 1500-2000 mm, og der kan dyrkes to eller tre årlige risafgrøder. Her ligger også den tidligere hovedstad, Yangon, og mon-folkets gamle hovedstad, Pegu. Mellem de to floder ligger de lave Pegu Yoma-bjerge med det hellige bjerg Popa.

Bjergområderne ligger i en hesteskoform omkring de store floddale. Store områder bebos af landets forskellige etniske mindretal; flere har deres egen stat inden for unionen. Størstedelen af disse stater ligger fortsat ret utilgængeligt og er præget af selvforsyningslandbrug, flere steder som svedjebrug; traditionelt er de i stærkt modsætningsforhold til regeringen. I staterne Shan og Kachin dyrkes opiumsvalmuer, og narkotika er en vigtig indtægtskilde såvel som baggrund for meget af den uro, som har præget landet. Bl.a. er det sandsynligt, at både regionale hære og regeringshæren er aktører i opiumsbranchen, og området er et af verdens vigtigste centre for fremstilling af heroin.

Mod vest ligger staterne Arakan (Rakhine) og Chin. Området er stort set uden veje; det bebos af flere folk med etnisk forbindelse til småstaterne i det nordøstlige Indien. Længere mod nord ligger Kachinstaten, befolket af en lang række etniske grupper. Her er der fundet betydelige mineralrigdomme, og infrastrukturen er under udbygning. Gennem staten løber Ledovejen, bygget under 2. Verdenskrig som en strategisk vigtig forbindelsesvej mellem Kina og Indien. Længst mod nord grænser Kachin op til Det Tibetanske Plateau med Myanmars højeste punkt, Hkakabo Razi (5881 m).

Knap halvdelen af landet er dækket af skov. I højder over 1000 m findes fyr og eg og over 2000 m rhododendronskove. De lavereliggende regnskove rummer værdifulde tropiske træsorter; bl.a. råder Myanmar over en betydelig del af verdens teaktræsresurser. I skovene er der fortsat elefanter, tigre, bjørne og forskellige hjortearter foruden påfuglen, som er nationalt symbol. Her findes også de junglehøns, som er stamform til alverdens tamhøns.

Erhverv

Myanmar er overvejende landbrugsland, men der findes betydelige resurser af mineraler, olie, naturgas og tømmer, hvoraf dog kun en del udnyttes. Trods de store naturrigdomme er landet blandt de fattigste i verden og har i FN status som et af de mindst udviklede lande. Efter at militærstyret kom til magten i 1988, blev der åbnet for udenlandske investeringer, og især ASEAN-landene og Kina har investeret, mens mange vestlige firmaer har trukket sig ud af Myanmar som følge af styrets omfattende krænkelser af menneskerettighederne. Trods denne boykot er de udenlandske investeringer dog øget; væksten er især synlig i hotelbyggeri og turisme. Siden den civile regering kom til i 2011 er udviklingsbistanden såvel som investeringer fra udlandet øget betydeligt.

Landbrug

Myanmar. Bomuld høstes i Bagan.

.

Landbruget bidrager fortsat med over halvdelen af BNP, og størstedelen af arbejdsstyrken findes på landet. Ris er den helt dominerende afgrøde; hertil kommer majs, bønner, bomuld og forskellige olieplanter. Tidligere var landet verdens førende riseksportør, men bl.a. manglende udbygning af kunstvandingsanlæg har gjort, at det nu kun er delvis selvforsynende. Fattigdom og dens følger i form af underernæring og stor børnedødelighed er vidt udbredt.

Myanmar har øget sin eksport af tømmer, mineraler og ædelsten; økonomien er dog meget sårbar, og der er de fleste år stort underskud på handelsbalancen. En del finansieres af opiumeksporten; store summer herfra menes at blive hvidvasket i bl.a. turistbranchen.

Infrastruktur

Høstede bønner køres hjem

.

Vej- og jernbanenet er svagt udviklet, og store udkantsområder er i praksis utilgængelige. Jernbanenettet er på lange strækninger forældet, men siden midt-1990'erne er det blevet udbygget til 5304 km (2010). Siden 2005 er der bygget mange nye veje og broer, ofte finansieret af Kina, som også står bag den olie- og naturgasledning fra offshorefelter i Den Bengalske Havbugt til Kina. En tilsvarende ledning til Thailand gennem store fredede skovområder kritiseres af miljøorganisationer. I 2011 indstillede præsidenten for fem år byggeriet af en stor kinesiskfinansieret dæmning i Kachin-staten, der skulle levere strøm til Kina, så de lokale indbyggeres indsigelser kunne undersøges.

For turister rummer Myanmar enestående attraktioner, både naturmæssigt og kulturelt. Siden regimet begyndte at løse op for den stramme kontrol i 2011, voksede tilstrømningen af turister så stærkt, at hoteller og infrastruktur dårligt kunne følge med.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig