Myanmar rummer meget varierede landskaber. Mod vest, nord og øst ligger store bjergområder, mens det gamle kulturland i rigets midte udgøres af de frugtbare landbrugsområder omkring Irrawaddy.
Gennem historien har Irrawaddy med de gamle kongebyer Mandalay, Amarapura, Ava og Bagan udgjort samfundets hovednerve; den er sejlbar over 1000 km fra staten Kachin i nord til det store delta med Mouths of the Irrawaddy ved udløbet i Den Bengalske Havbugt mod syd. Kerneområdet er den tørre zone med 500-1000 mm regn om året. Med brug af kunstvanding var det Myanmar traditionelle kornkammer. Det sydlige lavland domineres af Irrawaddys og Sittangs deltaer, som siden midten af 1800-tallet har overtaget rollen som landets vigtigste landbrugsområde. Nedbøren er her 1500-2000 mm, og der kan dyrkes to eller tre årlige risafgrøder. Her ligger også den tidligere hovedstad, Yangon, og mon-folkets gamle hovedstad, Pegu. Mellem de to floder ligger de lave Pegu Yoma-bjerge med det hellige bjerg Popa.
Bjergområderne ligger i en hesteskoform omkring de store floddale. Store områder bebos af landets forskellige etniske mindretal; flere har deres egen stat inden for unionen. Størstedelen af disse stater ligger fortsat ret utilgængeligt og er præget af selvforsyningslandbrug, flere steder som svedjebrug; traditionelt er de i stærkt modsætningsforhold til regeringen. I staterne Shan og Kachin dyrkes opiumsvalmuer, og narkotika er en vigtig indtægtskilde såvel som baggrund for meget af den uro, som har præget landet. Bl.a. er det sandsynligt, at både regionale hære og regeringshæren er aktører i opiumsbranchen, og området er et af verdens vigtigste centre for fremstilling af heroin.
Mod vest ligger staterne Arakan (Rakhine) og Chin. Området er stort set uden veje; det bebos af flere folk med etnisk forbindelse til småstaterne i det nordøstlige Indien. Længere mod nord ligger Kachinstaten, befolket af en lang række etniske grupper. Her er der fundet betydelige mineralrigdomme, og infrastrukturen er under udbygning. Gennem staten løber Ledovejen, bygget under 2. Verdenskrig som en strategisk vigtig forbindelsesvej mellem Kina og Indien. Længst mod nord grænser Kachin op til Det Tibetanske Plateau med Myanmars højeste punkt, Hkakabo Razi (5881 m).
Knap halvdelen af landet er dækket af skov. I højder over 1000 m findes fyr og eg og over 2000 m rhododendronskove. De lavereliggende regnskove rummer værdifulde tropiske træsorter; bl.a. råder Myanmar over en betydelig del af verdens teaktræsresurser. I skovene er der fortsat elefanter, tigre, bjørne og forskellige hjortearter foruden påfuglen, som er nationalt symbol. Her findes også de junglehøns, som er stamform til alverdens tamhøns.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.