Bunk Johnson, egl. Willie Gary Johnson, ca. 1889-1949, amerikansk jazztrompetist. Han spillede i New Orleans i begyndelsen af 1900-t., men forlod byen ca. 1915. I 1930'erne var han landarbejder og musikalsk inaktiv, men i 1940 blev han genopdaget og tillagt større historisk betydning, end der vel var belæg for. Herefter indspillede han en række plader, bl.a. med George Lewis (klarinet); disse kom til at udgøre en væsentlig inspiration for de mange europæiske orkestre, der i 1950'erne og 1960'erne dyrkede New Orleans-jazzen.

Bunk Johnson forstod ikke de nyvakte, hvide New Orleans-entusiasters projekt: at han skulle indspille et gammeldags repertoire, som han ikke eller ikke længere var fortrolig med. Han ville hellere spille, hvad han havde lyst til, og regnede heller ikke sine påduttede medspillere stort. Da han endelig i 1947 kunne få sin vilje og selv vælge musik og musikere, fandt han sine medspillere i New York og indspillede trodsigt en blanding af ragtime (The Entertainer) og pop (You're Driving Me Crazy), som faldt uden for de kategorier, man hidtil havde dikteret ham. Så drog han hjem på landet og blev der til sin død.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig