Bukowski Auktioner, svensk auktionsfirma i Stockholm, grundlagt i 1870 af den polskfødte kunsthandler og numismatiker Henryk Bukowski (1839-1900).

Han afholdt en lang række kunst- og møntauktioner og erhvervede selv en stor samling svenske pengesedler (nu i Kungliga Myntkabinettet).

Der afholdes auktioner i Stockholm og Helsinki (tidl. også i Malmø), tillige i Oslo i perioden 1989-91 og i København 1990-94.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig