Bukarest

.
Licens: Brukerspesifisert

Artikelstart

Bukarest, rumænsk Bucureşti, Rumæniens hovedstad og største by beliggende på Den Valakiske Slette ved floden Dîmboviţ. Byen udgør med forstæder en administrativ enhed af samme navn; i alt 1,9 mio. indb. (2003).

Bukarest er Rumæniens økonomiske, administrative og kulturelle centrum med en indre by, der er præget af brede boulevarder og moderne byggeri. Foruden administrationsbygninger rummer Bukarest talrige højere læreanstalter, bl.a. universitet fra 1864, museer, teatre og kirker. Bukarests gamle bygninger er delvis restaureret af staten, af private eller af udenlandske ejere. Byens nye overklasse bygger luksusvillaer i de kvarterer, der var forbeholdt den tidligere kommunistiske elite.

Stigende privat handel med alt fra luksusvarebutikker og caféer til små kiosker og loppemarkeder har omformet byen fra det grå og ensformige til det livlige og kaotiske. Dog har en ukontrolleret tilflytning, en forfalden infrastruktur og en stærkt øget bilkørsel skabt trafikale problemer, ligesom byen præges af arkitektonisk uorden og hærges af kriminalitet.

En omfattende industri har til huse i byens udkant. Der forarbejdes metal og fremstilles bl.a. dieselmotorer, kemiske produkter, papir, elektronik, tekstiler og madvarer. Byen har et stort net af undergrundsbaner, der er bygget siden 1979. Den nyeste linje, M4, blev åbnet i 2000.

Historie

Den første omtale af Bukarest er fra 1459, da den valakiske fyrste Vlad Ţepes (Vlad Spidderen) byggede en fæstning som forsvar imod tyrkiske angreb. Efter den tyrkiske erobring blev Bukarest Valakiets fyrsteresidens i 1659. I 1859, da provinserne Valakiet og Moldavien blev forenet til det nydannede Rumænien, blev Bukarest hovedstad og havde på det tidspunkt 142.000 indb.

Mellem 1. og 2. Verdenskrig voksede Bukarest som landets industrielle og administrative centrum, og en stor del af handelen blev drevet af byens jødiske mindretal. Talrige kulturtilbud, et mildt klima, parker samt luksusvillaer og palæer gjorde byen kendt som "Balkans Paris".

Under 2. Verdenskrig blev Bukarest udsat for de allieredes bombardementer og senere for tyskernes rasering under deres tilbagetrækning.

I den kommunistiske periode blev byen genopbygget med store fabrikker og monumental stalinistisk "lagkage-arkitektur". Sigøjnerkvarterer blev revet ned, og der blev opført store boligkvarterer med hundredvis af boligblokke, ligesom befolkningen blev forøget, for at den rumænske industri kunne forsynes med arbejdskraft. Under Nicolae Ceauşescus regime blev Bukarest landets politiske centrum. I 1977 blev byen ramt af et alvorligt jordskælv, der dræbte 1300 mennesker og ødelagde et stort antal bygninger, hovedsagelig gammelt byggeri i byens centrum. I 1984 iværksatte Ceauşescu et projekt, der skulle udslette det tilbageblevne af det gamle Bukarest til fordel for et socialistisk inspireret bycentrum.

En femtedel af byens bebyggede areal blev revet ned, og flere monumentale bygningsprojekter blev påbegyndt; tusindvis af boliger og 40 ortodokse kirker måtte vige pladsen for de store palæer, ministerier, luksuslejligheder til partifunktionærer og brede boulevarder til parader samt et gigantisk palads til Ceauşescu, "Folkets Hus"; det omstridte bygningsværk, der med sine 1500 rum er verdens næststørste, huser siden 1994 Rumæniens parlament.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig