Buenos Aires

Buenos Aires. Plaza del Congreso med regeringsbygningen Palacio del Congreso fra 1906, opført med Capitol i Washington som forbillede. I forgrunden ses Monumento a los dos Congresos fra 1914 med skulpturer udført af Jules Lagae (1862-1931). Foto: 2017.

.

Buenos Aires. Præsidentpaladset ved Plaza de Mayo med balkonen, hvor Eva Peron (Evita) lod sig hylde. Foto: 2017.

.
.

Buenos Aires. En vegørenhedsorganisation uddeler sko til gadebørn i Buenos Aires. Billede fra 2006.

.

Buenos Aires. Regeringsbygningen.

.

Buenos Aires. Tango i Buenos Aires.

.

Flagsælger på Buenos Aires' centrale plads, Plaza de Mayo. Foto fra 2008.

.

Buenos Aires avenida 9 de julio

.

Beboelsesejendomme i Buenos Aires fattige, men farverige La Boca-kvarter. Foto: 2017.

.

Buenos Aires nedlagte Puerto Madero er i dag et mondænt boligkvarter med højhuse på 50+ etager og restauranter i de nedlagte rødstens pakhuse.

.

Buenos Aires. Guide viser Eva Perons (Evita) grav på Recoleta-kirkegården. Foto: 2017.

.

Artikelstart

Buenos Aires, Argentinas hovedstad og største by; 2,9 mio. indb. (2010), ca. 12 mio. (2001) i hele hovedstadsområdet. Byen ligger på sydsiden af La Plata-flodens brede munding. Den er Argentinas politiske centrum og økonomisk og kulturelt dominerende; for andre latinamerikanere er argentinere ofte synonyme med porteños, folk fra Buenos Aires. Klimaet er subtropisk. På varme sommerdage er 40 °C ikke usædvanligt. Årsnedbøren på ca. 1000 mm er nogenlunde jævnt fordelt over månederne.

De store indvandringsbølger fra Italien, Spanien og Østeuropa har sat deres præg på Buenos Aires. Sammen med den gamle jordbesiddende klasses interesse for alt europæisk har dette gjort byen til den mest europæiserede af Latinamerikas storbyer.

Plaza del Mayo nær floden er byens historiske centrum. Herfra og ind i landet breder sig et ensformigt, rudeformet gadenet, hvis bygninger overvejende er fra 1900-t. Regeringskontorer, handel, finans og forlystelser findes især NV for centrum; dette sociale mønster gentages længere fra centrum i de parkrige velhaverkvarterer langs La Plata og i fx lokaliseringen af højere uddannelsesinstitutioner ligeledes mod NV. Byens vidtstrakte beboelses- og industrikvarterer er i øvrigt anlagt i alle retninger fra centrum i det flade terræn; de store industri- og arbejderforstæder Avellaneda og Quilmes ligger dog mod SØ. Buenos Aires er en by med mange caféer, små restauranter og værtshuse.

Biltrafikken er tæt, men glider hurtigere end mange andre steder, begunstiget af de lange, brede hovedgader. Byen har Latinamerikas ældste undergrundsbane, El Subte, og et net af nærtog til de tætbefolkede forstæder. For fjerntrafikken er den store havn af afgørende betydning, og den har ofte måttet uddybes. Den og de store industrier, ikke mindst kødindustrien, dominerer sammen med banker og handelsfirmaer byens økonomi. Efter dyb økonomisk krise fra 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne syntes byen (og landet) at være økonomisk på vej frem under indtryk af gunstige konjunkturer og en ny økonomisk politik.

Alligevel herskede kaotiske politiske og økonomiske forhold i sommeren 2001-02, og byen oplevede store protestdemonstrationer og flere generalstrejker mod de upopulære regeringer. Argentinas krise har ramt byen hårdt; arbejdsløsheden er stor, og åbenlys social nød er blevet en del af bybilledet. Statsadministrationen spiller også en væsentlig rolle for byens liv. Privatiseringspolitikken fra slutningen af 1980'erne har dog reduceret den meget store statslige sektor.

Buenos Aires har en stor middelklasse, der sammen med industriarbejderne indtil 1970'erne dominerede byen. Siden har den hastige vækst af slumbyer i omegnen, villa miseria, ændret befolkningsstrukturen. Der foregår indvandring fra landet, men også en betydelig illegal immigration fra især Paraguay; der lever 1/2-1 mio. paraguayere illegalt og halvlegalt i og omkring Buenos Aires. Disse skjorteløse, som den tidligere præsident Juan Perón kaldte de fattige, sætter deres præg på byen.

Argentinas overklasse bor dog fortsat i Buenos Aires. I den hede, fugtige sommer forlader mange dog deres villaer til fordel for Miami, Brasilien eller badestedet Punta del Este i Uruguay. Middelklassen kan tage til lokale badesteder som Mar del Plata mod syd eller til sommerhusområder i det myggeplagede, men charmerende floddelta ved Tigre NV for byen. Buenos Aires er også tangoens by. Opstået blandt gauchoerne, der drev kvæget til byens slagterier, og blandet med den spansk-cubanske habanera indgår tangoen fortsat i en erotisk og ofte samfundskritisk folkekultur.

Historie

Recoleta-kirkegården i Buenos Aires, hvor mange kendte argentinere ligger begravet, bl.a. Evita Peron.

.

Buenos Aires blev grundlagt i 1536 af spanieren Pedro de Mendoza (ca. 1487-1537), men forladt efter indianerangreb og gengrundlagt i 1580 af Juan de Garay (1528-83). I 1776 blev den hovedstad i vicekongedømmet Rio de la Plata.

Efter Argentinas uafhængighedskrig 1810-20 udspillede der sig en blodig magtkamp mellem provinserne og Buenos Aires, der ved borgerkrigens afslutning i 1862 endte med byens absolutte overherredømme, både økonomisk og politisk. Buenos Aires har siden da været knudepunkt for Argentinas jernbaner og vejnet og udskibningshavn for landbrugseksporten.

Politisk har der i lange perioder været konflikter mellem de folkeligt valgte byrådsmedlemmer og den af præsidenten udpegede borgmester. Etnisk og kulturelt er byens befolkning præget af den massive indvandring af europæere mellem 1880 og 1930.

Modsætningen mellem en kosmopolitisk og velstående befolkning i de nordlige kvarterer og en nationalistisk, populistisk orienteret, dårligere stillet befolkning i de sydlige og vestlige kvarterer har i generationer vidnet om de dybe klasseskel og kulturkløfter, der gennemskærer Buenos Aires.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig