Buenos Aires

Buenos Aires, Argentinas hovedstad og største by; 2,9 mio. indb. (2010), ca. 12 mio. (2001) i hele hovedstadsområdet. Byen ligger på sydsiden af La Plata-flodens brede munding. Den er Argentinas politiske centrum og økonomisk og kulturelt dominerende; for andre latinamerikanere er argentinere ofte synonyme med porteños, folk fra Buenos Aires. Klimaet er subtropisk. På varme sommerdage er 40 °C ikke usædvanligt. Årsnedbøren på ca. 1000 mm er nogenlunde jævnt fordelt over månederne.

De store indvandringsbølger fra Italien, Spanien og Østeuropa har sat deres præg på Buenos Aires. Sammen med den gamle jordbesiddende klasses interesse for alt europæisk har dette gjort byen til den mest europæiserede af Latinamerikas storbyer.

Plaza del Mayo nær floden er byens historiske centrum. Herfra og ind i landet breder sig et ensformigt, rudeformet gadenet, hvis bygninger overvejende er fra 1900-t. Regeringskontorer, handel, finans og forlystelser findes især NV for centrum; dette sociale mønster gentages længere fra centrum i de parkrige velhaverkvarterer langs La Plata og i fx lokaliseringen af højere uddannelsesinstitutioner ligeledes mod NV. Byens vidtstrakte beboelses- og industrikvarterer er i øvrigt anlagt i alle retninger fra centrum i det flade terræn; de store industri- og arbejderforstæder Avellaneda og Quilmes ligger dog mod SØ. Buenos Aires er en by med mange caféer, små restauranter og værtshuse.

Biltrafikken er tæt, men glider hurtigere end mange andre steder, begunstiget af de lange, brede hovedgader. Byen har Latinamerikas ældste undergrundsbane, El Subte, og et net af nærtog til de tætbefolkede forstæder. For fjerntrafikken er den store havn af afgørende betydning, og den har ofte måttet uddybes. Den og de store industrier, ikke mindst kødindustrien, dominerer sammen med banker og handelsfirmaer byens økonomi. Efter dyb økonomisk krise fra 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne syntes byen (og landet) at være økonomisk på vej frem under indtryk af gunstige konjunkturer og en ny økonomisk politik.

Alligevel herskede kaotiske politiske og økonomiske forhold i sommeren 2001-02, og byen oplevede store protestdemonstrationer og flere generalstrejker mod de upopulære regeringer. Argentinas krise har ramt byen hårdt; arbejdsløsheden er stor, og åbenlys social nød er blevet en del af bybilledet. Statsadministrationen spiller også en væsentlig rolle for byens liv. Privatiseringspolitikken fra slutningen af 1980'erne har dog reduceret den meget store statslige sektor.

Buenos Aires har en stor middelklasse, der sammen med industriarbejderne indtil 1970'erne dominerede byen. Siden har den hastige vækst af slumbyer i omegnen, villa miseria, ændret befolkningsstrukturen. Der foregår indvandring fra landet, men også en betydelig illegal immigration fra især Paraguay; der lever ¹/₂-1 mio. paraguayere illegalt og halvlegalt i og omkring Buenos Aires. Disse skjorteløse, som den tidligere præsident Juan Perón kaldte de fattige, sætter deres præg på byen.

Argentinas overklasse bor dog fortsat i Buenos Aires. I den hede, fugtige sommer forlader mange dog deres villaer til fordel for Miami, Brasilien eller badestedet Punta del Este i Uruguay. Middelklassen kan tage til lokale badesteder som Mar del Plata mod syd eller til sommerhusområder i det myggeplagede, men charmerende floddelta ved Tigre NV for byen. Buenos Aires er også tangoens by. Opstået blandt gauchoerne, der drev kvæget til byens slagterier, og blandet med den spansk-cubanske habanera indgår tangoen fortsat i en erotisk og ofte samfundskritisk folkekultur.