Bryaxis, græsk billedhugger, virksom i anden halvdel af 300-tallet f.Kr.

Bryaxis kom fra Karien i Lilleasien. Hans signatur findes på en reliefudsmykket statuebase fundet i Athen. Sammen med andre græske billedhuggere arbejdede han omkring 350 f.Kr. på udsmykningen af Mausoleet i Halikarnassos, et af verdens syv underværker.

Bryaxis, eller en anden af samme navn, udførte for kong Seleukos 1. en kultstatue af Apollon i Dafne nær Antiochia i Syrien (ca. 300 f.Kr.) og for kong Ptolemaios 1. en statue af den græsk-egyptiske gud Serapis i Alexandria; ingen af disse er bevaret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig