Bruno fra Köln, Bruno Karteuseren, ca. 1030-6.10.1101, tysk ordensstifter og helgen. Bruno studerede i Köln og Reims, hvor han 1056 blev udnævnt til leder af domskolen og i 1075 til kansler ved ærkesædet. Efter stridigheder med ærkebiskop Manasses flygtede han og grundlagde ca. 1085 eneboerklostret La Grande Chartreuse i Chartreuse nær Grenoble.

Efter en periode i Rom, hvor han bl.a. fungerede som rådgiver for sin tidligere elev, pave Urban 2., grundlagde han i 1090'erne endnu to klostre i Calabrien.

Bruno ønskede ikke at stifte en ny orden, men karteuserne fører deres orden tilbage til disse klostergrundlæggelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig