Bruce Chatwin

Faktaboks

Bruce Chatwin
Født
13. maj 1940
Død
18. januar 1989
Bruce Chatwin, årstal ukendt
Af .
Licens: CC BY 2.0

Artikelstart

Bruce Chatwin var en britisk forfatter og journalist. Bruce Chatwin studerede arkæologi og arbejdede som kunsthandler, før han blev professionel skribent. Han tilbragte størstedelen af sit liv på rejser og genkendte i nomadefolkenes vandringer sin egen "vanvittige rastløshed".

Bruce Chatwin debuterede 1977 med In Patagonia (dansk titel 1992) og fik sit gennembrud med dokumentarromanen The Viceroy of Quidah (1980, dansk titel Vicekongen af Quidah, 1994), der af Werner Herzog i 1987 blev filmatiseret som Cobra Verde.

I sine bøger blander Bruce Chatwin mange genrer og gør selve skriveprocessen til en opdagelsesrejse. Hovedværket The Songlines (1987, dansk titel Drømmespor, 1989) tager udgangspunkt i et Australiensophold og konkluderer, at "rejser må være kortlagt i vores centralnervesystem".

Essaysamlingen What am I Doing Here (1989, dansk titel Hvad gør jeg her, 1992) fik kultstatus efter Bruce Chatwins død. On the Black Hill (1982, dansk titel Det sorte bjerg, 1990), en roman om to brødre, der bor sammen hele livet, og skæbnefortællingen Utz (1988, dansk titel 1989) vejer dog lige så tungt.

Et udvalg efterladte optegnelser er samlet i "nomadebogen" Photographs and Notebooks (1993, dansk titel samme år).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig