Bronisław Komorowski, Bronisław Maria Komorowski, f. 4.6.1952, polsk politiker; præsident 2010-15. Bronisław Komorowski er medlem af det liberal-konservative parti Platforma Obywatelska (PO) og var forsvarsminister 2000-2001. Fra 2007 var han formand for Sejmen og overtog dermed rollen som fungerende præsident efter Lech Kaczyńskis død ved et flystyrt i april 2010. Ved det efterfølgende præsidentvalg vandt Komorowski over to valgrunder over Jarosław Kaczyński.