Brita Malmer, 1.6.1925-8.5.2013, svensk numismatiker, leder af Kungl. Myntkabinettet i Stockholm 1971-79, forskningsprofessor i numismatik og mønthistorie 1979-92; gift med Mats P. Malmer. Brita Malmer skrev grundlæggende værker om dansk og nordisk vikingetidsnumismatik, fx Nordiska mynt före år 1000 (1966), The Sigtuna Coinage c. 995-1005 (1989) samt The Anglo-Scandinavian Coinage c. 995-1020 (1997). Sidstnævnte bøger bygger på indgående studier i brug af møntstempler.