Faktaboks

Brian David Josephson
Født
4. januar 1940

Brian David Josephson er en britisk fysiker, uddannet ved Cambridge University og udnævnt til professor samme sted i 1974. Brian David Josephson forudsagde i 1962 ud fra teoretiske betragtninger om tunneleffekten, at der mellem to superledere adskilt af et tyndt isolerende lag opstår et strømfænomen, senere kaldt Josephson-effekten.

Fænomenet påvirkes af svage ydre magnetfelter og har derved dannet basis for apparater, SQUID-detektorer, til måling af meget svage magnetfelter.

For sit banebrydende arbejde fik Brian David Josephson Nobelprisen i fysik i 1973 (til deling med Leo Esaki og Ivar Giaever). Omkring 1970 blev han interesseret i østlig mystik og har siden forsket i en evt. forbindelse mellem mystik, bevidsthed og moderne fysik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig