Breviarium Alaricianum, Lex romana Visigothorum, romersk retskildesamling. Breviariet består først og fremmest af kejserlige forordninger og blev udstedt i 506 af kong Alarik 2. som lovbog for den romerske befolkning i det område af Sydfrankrig og Spanien, som var erobret af vestgoterne. Breviarium Alaricianum fik stor betydning for retsudviklingen i Spanien og i Frankrig.