Bregninge Kirke (Ærø Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Bregninge er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til.

Bortset fra korets trappeformede taggavl med kamtakker er dets gavl ligesom skibets østlige glatte og uden dekorationer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode omkring år 1500 opførte man i Bregninge Kirke et våbenhus på skibets sydside og det store tårn på skibets vestside. Våbenhusets taggavl er smykket med kamtakker og et større system af blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en række kors og liljer, og på siderne har den ranker. Den kvadratiske fod har mandshoveder på hjørnerne.

Altertavlen fra omkring 1525-1530 er udført i Claus Bergs værksted, og den er et uforligneligt komponeret billedskærerarbejde. Skabet optages af en figurrig og livfuld fremstilling af korsfæstelsen, mens fløjene har apostle og helgener. Om denne er det skrevet, at ”Altertavlen er et pragtstykke af sengotisk billedskærerkunst”.

Der er desuden bevaret et middelalderligt korbuekrucifiks. Som navnet antyder er det placeret på dets traditionelle plads over korbuen. Dertil kommer flere mindre figurer, der angiveligt stammer fra en gotisk altertavle.

Prædikestolen fra 1612 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der klaser af søjler med høje, dekorative bælter om bunden.