Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2007 og er en videreførelse af våbenet fra 1973 for den tidligere Dronninglund Kommune, der nu udgør en del af den nye Brønderslev Kommune. Kronen symboliserer Dronninglund Slot, der engang ejedes af Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie. Plejlene hentyder til en begivenhed i slottets historie: Da dronningen i 1706 modtog sin søn Frederik 4., dannede bønderne spalier med deres plejle.

.

Brønderslev Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Agersted Kirke ca. 27 km øst for Brønderslev.

.

Hallund Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Hellum Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Jerslev Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Ørum Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Øster Hjermitslev Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Voer Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Tise Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Tolstrup Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Melholt Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Mylund Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Serritslev Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Stenum Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Brønderslev Kommune, tidl. Brønderslev-Dronninglund Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Vendsyssel i Region Nordjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Brønderslev og Dronninglund i Nordjyllands Amtskommune. Det administrative centrum er Brønderslev.

Faktaboks

areal:
633 km2 km²
indbyggertal:
36.128 (2017)

Byrådet i Brønderslev Kommune består af 27 medlemmer (2017). Mikael Klitgaard (f. 3.3.1954) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Kommunen udgør den sydøstlige del af landskabet Vendsyssel og består af en række meget forskellige naturområder, hvis dannelse dels skyldes isen under den sidste istid, dels landhævningen siden istiden. En 2-6 km bred zone i den sydvestlige del af kommunen består af lavtliggende og sumpede sletter (5-10 m.o.h.), aflejret af Stenalderhavet (Litorinahavet). Her ligger den nordligste del af den opdyrkede højmose Store Vildmose. Sletterne krydses af Ryå, der løber i en flad dal.

Byer over 1000 indb. (2017)
By Indbyggere
Brønderslev 12.541
Hjallerup 3823
Dronninglund 3328
Asaa 1134

Det næste trin i landskabet, som er 10-25 m.o.h., består af rester af aflejringer fra det senglaciale Yoldiahavet. I randen af disse såkaldte yoldiaflader ligger flere gårdrækker; særlig kendt er randbebyggelsen ved Øster Hjermitslev.

Et jævnt bakket morænelandskab 30-50 m.o.h afgrænser yoldiafladerne mod nord og øst. Tise Kirke og Tise Bakker rejser sig 40 m over litorinasletterne; herfra er der en storslået udsigt over Store Vildmose mod syd og til Børglum Kloster i nordvest.

En del af Jyske Ås, en gruset randmoræne, stiger brat til over 100 m i midten af kommunen. Den har en stærkt kuperet overflade med udstrakte skråninger og dybe slugter; store dele er dækket af skov. På den sydlige del af Jyske Ås ligger Dronninglund Storskov (ejet af Overgård Gods ved Mariager; ca. 10 km2) med hovedsagelig nåletræer på den sandede jordbund; her ligger Vendsyssels højeste punkt, Knøsen (136 m.o.h.).

Syd og øst for morænebakkelandet ligger yoldiafladerne i 10-30 m højde. Disse relativt jævne, sandede sletter har været plaget af jordfygning; mange mindre brug ligger spredt i landskabet, mens større ejendomme findes på de lavere partier ud mod Litorinafladerne. Mange byer, bl.a. Dronninglund og Hjallerup, ligger på yoldiafladerne.

Litorinafladerne, der ligger lavere end 10 m.o.h., udgør kommunens sydligste og østligste dele. Området var tidligere præget af moser og store enge, men afvanding indtil midten af 1900-t. har forvandlet arealerne til kulturland med agerfelter og græsning. Kysten mod Kattegat udgøres overvejende af lerede strandenge.

Kulturlandskab

Dorf Kirke, Brønderslev Kommune.

.

Det stærkt differentierede naturlandskab har bevirket et lige så differentieret kulturlandskab, som altid har virket tiltrækkende på mennesker. Man kender således til over 1200 gravhøje fra oldtiden i kommunen, hvoraf halvdelen er bevaret. I Store Vildmose har der ligget mere end 80 småhøje fra jernalderen, hvoraf de 23 sammen med tre stenkredse er fredet. Endvidere er der fundet spor af jernalderbopladser, agersystemer og vejanlæg i højmosen. Hovedparten af gravhøjene ligger i og omkring Dronninglund Storskov samt i skovene syd for. Midt i Storskoven ligger de to store, højtbeliggende gravhøje Knøsen og Knaghøj, i den sydlige udkant den 80 m lange Lange Dys og syd for Tolstrup den 93 m lange Pyldbørdysse.

Områdets relativt frugtbare jordbund kombineret med de store eng- og mosestrækninger gav god basis for kvægavl. Kommunen bærer tydeligt præg af at være gammelt kulturlandskab med store landsbyer. Disse er ofte anlagt som rækkebyer langs terrænskellene og med mange middelalderlige enkeltgårde, især i bakkelandet midt i kommunen i Jerslev og Hellum sogne.

En stor del af gårdene i landsbyerne tilhørte før Reformationen Børglum Kloster, mens mange enkeltgårde var selvejergårde indtil oprøret under Skipper Clement i 1534, da de ligesom klostergodset blev konfiskeret af kronen og senere solgt til adelige godsejere.

Med økonomisk basis i opfedning og eksport af stude opstod der på grænsen mellem det dyrkede land og Store Vildmose en lang række små hovedgårde i middelalderen — alle udstykket ca. 1920.

I de bakkede moræneområder i kommunens centrale del var bebyggelsen præget af enkeltgårde, hvoraf nogle kan følges tilbage til 1300-t., mens ret store landsbyer med dyrkningsfællesskab i form af græsmarksbrug prægede yoldia- og litorinafladerne. Det historiske kulturlandskab i den østlige del af kommunen var præget af de store hovedgårdsmarker til Voergård, opført 1520, og Dronninglund Slot (der har navn efter Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie) og de tilhørende skove. Disse led under godsejer Jacob Severins rovhugst i første halvdel af 1700-t., da han byggede skibe med henblik på sejlads på Grønland. Den næste ejer, grev A.G. Moltke, forsøgte at rette op på skovene og iværksatte desuden opdyrkning af hedestrækninger og afvanding af lavtliggende områder. Godsejer og brigader William Halling (1744-96) fortsatte ødelæggelsen af skoven, men foretog også en storstilet udskiftning og afvanding af engene syd for Dronninglund. Udskiftningen af landsbyerne skete først efter 1800.

Fra 1791 til ca. 1810 blev størstedelen af fæstegodset solgt fra de to godser; hovedgårdsjorden til Voergård blev af Statens Jordlovsudvalg udstykket i 1933 og Dronninglunds hovedgårdsjord i 1949.

Industri og service

Anlæggelsen af chausséen mellem Nørre Sundby og Hjørring i 1832 medførte en bymæssig bebyggelse i landsbyen Vester Brønderslev med kro og et velbesøgt marked, der flyttede hertil fra Vrangbækken ved Hellevad. I 1871 åbnede jernbanen Nørre Sundby-Hjørring, og en station blev lagt i Vester Brønderslev, hvilket sammen med etableringen af en række offentlige institutioner (sygehus 1894, gasværk 1905, elektricitetsværk 1911) satte ekstra gang i udviklingen. I 1921 blev Brønderslev ophøjet til købstad.

Dronninglund by opstod som stationsby efter anlæggelsen af jernbanen fra Aalborg til Sæby med en sidebane fra Ørsø til Aså mellem 1914 og 1968. I Hjallerup afholdes årligt et stort marked, Hjallerup Marked, i begyndelsen af juni.

De nordjyske motorveje blev udvidet til Brønderslev i 2001. Her forventes det, at de forbedrede trafikforbindelser vil vende befolkningsudviklingen, idet indbyggertallet har været svagt faldende siden 1985. Flere udstykninger til parcelhuse er iværksat.

Den nye kommune satser på at udvikle sig til en attraktiv bosætningskommune for folk, der arbejder i Aalborg-området, og på at fungere som bagland for turismen i Vendsyssels kystområder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig