Brødrene Hartmann A/S, dansk emballagekoncern, som bl.a. producerer støbepap og maskiner til fremstilling af emballage af støbepap. Virksomheden blev stiftet i 1917 af opfinderen Carl Hartmann (1893-1959) og hans brødre Gunnar (1895-1957) og Louis (1891-1971), der sammen havde arvet en posefabrik fra deres far.

Carl Hartmann tog i 1927 verdenspatent på en pakkemaskine og opfandt i 1931 mælkekartonen, men det blev virksomhedens køb i 1936 af licensen til en amerikansk opfindelse, æggebakken, som fik størst betydning for koncernen. Emballager af støbepap produceres nu på Hartmannmaskiner over det meste af verden, primært til æg.

Koncernen har datterselskaber i flere lande, hovedsæde i Gentofte og havde i 2013 1500 ansatte og en omsætning på 1,6 mia. kr.

Brødrene Hartmanns hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig