Bowmore, skotsk whiskydestilleri på Islay. Det er øens ældste, grundlagt 1779. På Bowmore tørres byggen over tørveild, men whiskyen er kun mediumrøget og derfor ikke af den typiske Islay-type som whiskyer fra fx Laphroaig. Bowmore Single Islay Malt sælges 12, 15, 17, 21, 25, 30 og 40 år gammel samt i specialudgaver som fx Bowmore Legend. Se også whisky og Skotland (whisky).