Boulder er en by i Rocky Mountains 50 km nordvest for Denver i Colorado, USA. Den har 104.100 indbyggere (2021).

Efter anlæggelsen af University of Colorado i 1876 har byen udviklet sig til et forskningscenter med bl.a. National Institute of Standards and Technology og National Center for Atmospheric Research. I tilknytning hertil findes mange specialiserede hightechvirksomheder. Boulder ligger i 1600 m højde; dens drikkevand kommer bl.a. fra en kommunalt ejet gletsjer 45 km vest for byen.

Boulder er kendt som en liberal by i det ellers konservative Colorado.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig