Botswana - historie

Botswana - historie, Sanfolket er Botswanas oprindelige befolkning, men det har næppe på noget tidspunkt udgjort en talrig gruppe. Efter at bantufolket tswana som led i de dramatiske befolkningsforskydninger under Zulurigets ekspansion i 1820'erne var blevet drevet på flugt fra dets jorder i egnene omkring det nuværende Johannesburg i Sydafrika, kom det til at udgøre hovedbefolkningsgruppen. Fra begyndelsen af 1820'erne var britiske missionærer fra London Missionary Society aktive i området. I 1830'erne blev de britiske interesser truet af boere fra Natalprovinsen, som under deres store trek oprettede to små boerrepublikker, Stellaland og Goshen, lige syd for Botswanas nuværende grænse langs Molopofloden. Republikkerne bestod kun i kort tid, og de britiske missionærer, heriblandt David Livingstone, fortsatte deres virksomhed. I 1885 blev området syd for Molopofloden udlagt som kronkolonien British Bechuanaland, mens en stor del af det nuværende Botswana blev til Bechuanaland Protectorate. Cecil Rhodes og hans British South Africa Company forsøgte at opnå rettighederne til protektoratet, men det mislykkedes, bl.a. fordi en delegation af områdets høvdinge rejste til Storbritannien og med succes agiterede imod planerne. Afholdsbevægelsen var en magtfuld faktor i datidens Storbritannien, og et af høvdingenes argumenter var det alkoholforbud, som var en del af missionærernes resultater i området.

I praksis blev Bechuanaland administreret som en del af Sydafrika og var uden interesse for kolonimagten, da der ikke blev fundet produkter eller resurser af interesse i det næsten folketomme område. Således var Mafeking (Mafikeng), som ligger i Sydafrika, hovedstad for Bechuanaland helt frem til selvstændigheden. Under begge verdenskrige tjente tropper fra Bechuanaland på britisk side, og store dele af den mandlige arbejdskraft arbejdede i Sydafrika; indtryk udefra medførte langsomt begyndende politiske og sociale ændringer.

Overgangen til selvstændighed i 1966 forløb fredeligt; Botswana Democratic Party (BDP) med Seretse Khama i spidsen vandt valget, og Khama var præsident til sin død i 1980, hvorefter hans afløstes af Quett Masire. Bl.a. på grund af de stigende indtægter fra diamantproduktionen formåede BDP at holde en meget selvstændig politisk kurs på trods af de fortsatte uhyre tætte forbindelser til Sydafrika. Botswana var en af hovedkræfterne i de såkaldte frontlinjestater, som støttede kampen mod apartheid, og landet tilbød husly til flygtninge fra Sydafrika og fra Rhodesia (nuv. Zimbabwe), hvor det hvide mindretal holdt sig ved magten indtil 1980. I begyndelsen af 1990'erne begyndte BDP's magt langsomt at smuldre; partiet har rødder i det traditionelle bondesamfund, og med den stigende velstand og urbanisering synes mere radikale kræfter styrket i Botswanas fortsatte demokratiske og økonomiske udvikling. På trods af svindende opbakning lykkedes det BDP ved valget i 2004 at vinde 52% af de afgivne stemmer. Partiets leder Festus Gontebanye Mogae (f. 1939), der var tiltrådt som præsident i 1998 da Quett Masire trådte tilbage, blev derefter automatisk genudpeget som præsident. I 2008 afløstes han på præsidentposten af Seretse Khama Ian Khama (f. 1953), der er søn af Seretse Khama.

Læs mere om Botswana.