Botho Eulenburg, 1831-1912, preussisk greve og politiker; søn af en kusine til Friedrich Eulenburg, halvfætter til Philipp Eulenburg. Som Preussens indenrigsminister gennemførte Eulenburg i 1878 Socialistloven, der undertrykte Socialdemokratiet. Han måtte i 1881 træde tilbage efter uenighed med Bismarck, men han fortsatte sin hårde kurs over for arbejderbevægelsen som preussisk ministerpræsident og indenrigsminister fra 1892-94.