Det meste af Bosnien-Hercegovina ligger inde på Balkan langt fra kysten. Kun gennem en smal korridor når landet Adriaterhavskysten i sydvest ved byen Neum. Trafikken til Adriaterhavet går især gennem naborepublikkerne Kroatien og Montenegro.
Bosnien-Hercegovinas geografi
Natur og klima
Størstedelen af landet er præget af bjergkæden Dinariderne, som mod nord skråner ned mod Savas flodslette. Store dele af Dinariderne er kalkstensbjerge med de karakteristiske erosionsdannelser karst; et meget afvekslende terræn med dybe, ofte vanskeligt tilgængelige dale, doliner, og stejle bjergsider. Fra en militær synsvinkel er et sådant terræn vanskeligt at operere i, og det begunstiger den lokalkendte forsvarer, et forhold, som har haft betydning flere gange i områdets historie.
Bjergene er skovklædte med en mangfoldighed af træarter, bl.a. avnbøg, ægte kastanje og ask. De lavereliggende områder har en middelhavsagtig flora og vegetation med stedsegrønne træer og buske. En række større pattedyr har gode kår, herunder forvildede heste på sletten Livanjsko Polje i vest.
Klimaet er præget af det bjergrige terræn med betydelige lokale forskelle. Det er overvejende kontinentalt med kolde, snerige vintre og varme somre.
Erhverv
Landbrug
Bosnien-Hercegovina er først og fremmest et landbrugsland. Landbruget domineres af små og mellemstore private brug, da Jugoslavien i modsætning til hovedparten af det øvrige Østeuropa aldrig gennemførte en kollektivisering eller statsliggørelse af landbruget. Det traditionelle landbrug er baseret på en alsidig avl med intensive dyrkningsformer, der nu er under modernisering. Blandt de vigtigste afgrøder er majs, hvede, kartofler, sukkerroer og frugt, bl.a. blommer til fremstilling af den kendte brændevin slivovits.
Industri og økonomi
Borgerkrigen medførte en omfattende ødelæggelse af Bosnien-Hercegovinas produktionsapparat og infrastruktur. Gennem bl.a. de føderale jugoslaviske udviklingsfonde var der opbygget en alsidig industri, koncentreret til de få større byer Sarajevo, Banja Luka, Tuzla og Zenica. Den bestod især af letindustri, men i Savadalen og i Mostar ved floden Neretva var der tillige en del sværindustri.
På trods af væsentlige forbedringer i begyndelsen af 2000-tallet, bl.a. gennem støtte fra EU, som især er synlig i store byer som Sarajevo, Banja Luka og Mostar, er omfanget af korruption og økonomisk kriminalitet stort, hvilket blandt andet hænger sammen med den store arbejdsløshed. Derfor har det stor betydning, når udenlandske virksomheder investerer i Bosnien-Hercegovina, som da et canadisk-indisk konsortium 2005 overtog stålværket i Zenica nord for Sarajevo, som havde ligget stille i årevis.
Politisk opdeling
Bosnien-Hercegovina var den tredjestørste og den etnisk mest sammensatte af de tidligere jugoslaviske republikker.
Som et resultat af Dayton-fredsaftalen fra 1995, der afsluttede krigen i Bosnien-Hercegovina, blev landet opdelt i to enheder eller entiteter, Republika Srpska med 49% af landets territorium og Føderationen af Bosniske Kroater og Bosniske Muslimer med 51% af territoriet.
Landet er gradvist blevet mere integreret med øget samfærdsel og tilbageflytning af flygtninge og internt fordrevne. Bosnien-Hercegovina er imidlertid præget af svage statslige strukturer, og der er fortsat behov for en international tilstedeværelse for at sikre fred og stabilitet militært i form af EUFOR, arvtageren efter de internationale styrker IFOR og SFOR. Det internationale samfund udøver også vidtstrakt autoritet civilt i form af OHR (Office of the High Representative, 'Den Høje Repræsentant'), bl.a. omkring justeringer af det politiske system, sikringen af landets fortsatte integration ved gennemførelse af tilbagevenden af flygtninge og internt fordrevne samt administrationen af udenlandske støtte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.