De ældste fund fra det nuværende Bosnien-Hercegovinas forhistorie tilhører kulturen moustérien fra mellempalæolitikum. De er fundet i dalen ved Bosnaflodens nedre løb, hvor der også kendes senere bopladser fra både aurignacien- og gravettien-kulturerne fra yngre palæolitikum.
Fund fra mesolitikum med mikrolitter kendes både fra huler og bopladser i det åbne land.
I neolitikum, ca. 6000-4000 f.v.t., dannede Bosnien og Hercegovina hver sit kulturområde. I Bosnien mod nord tilhørte de første bønder Starčevo-kulturen; fra en senere fase af neolitikum stammer fund fra Butmir, der er kendt for sin rigt ornamenterede keramik og sine lerfigurer. I Hercegovina mod syd var de første bønder orienteret mod kysten og anvendte den såkaldte impressokeramik.
I kobberstenalderen, ca. 4000-2500 f.v.t., kom Bosnien under indflydelse af Baden-Kostolac-kulturen og Vučedol-kulturen. Befolkningen flyttede fra dalene op på højtbeliggende pladser, som bedre kunne forsvares.
Det samme bosættelsesmønster genfindes i bronzealderen, ca. 2500-700 f.v.t., da en selvstændig metalproduktion udviklede sig på basis af lokale forekomster af kobber, guld og sølv, hvortil kommer jern, der fik betydning efter ca. 700 f.v.t. Mange tusinde gravhøje findes i Glasinac-området i Østbosnien. De rige begravelser tyder på, at området fra tidlig bronzealder indtil ca. 500 f.v.t. var behersket af krigerhøvdinge.
Græske importvarer optræder i gravfund fra Hercegovina ca. 600-400 f.v.t. I Nordbosnien fandtes ved Donja Dolina langs floden Sava omfattende søbredsbopladser, der var beboet fra ca. 1200 f.v.t. indtil den romerske kolonisation kort før begyndelsen af vor tidsregning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.