Borstalsystemet, straffesystem med relativt tidsubestemt straf; opkaldt efter det første engelske ungdomsfængsel, der blev indrettet i et fængsel i Borstal i Kent i 1902. Straffen var oprindelig mindst et og højst tre år. Denne form for straf, der havde et stærkt element af opdragelse og uddannelse, blev anvendt i England indtil 1982 over for unge mellem 16 og 21 år. Borstalsystemet var forbillede for de danske ungdomsfængsler (1933-73).

Faktaboks

Etymologi
Straffesystemet er opkaldt efter den engelske by Borstal.

Brendan Behan giver i bogen Borstal Boy (1958, da. En irsk oprører, 1960) en barsk skildring af livet i en Borstalinstitution.

Se også Kriminalforsorgen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig