Borisov, hviderussisk Barysau, by i Hviderusland 80 km NØ for Minsk; 149.700 indb. (2007). Industriby med bl.a. glasværk, klaverfabrik og fødevareindustrier; grdl. 1102, fra slutningen af 1100-t. under litauisk, senere polsk og fra 1793 russisk herredømme. I slaget ved Berezina lige nord for Borisov led Napoleons hær i november 1812 et afgørende nederlag under tilbagetoget fra Moskva.