Borg er et høvdingesæde fra yngre germansk jernalder og vikingetidVestvågøy i Lofoten i Nordnorge. Udgravninger i 1980'erne afdækkede spor af et 83 m langt hus, der var opdelt i flere rum. Huset er nu rekonstrueret i fuld størrelse og danner kernen i Lofotr Vikingmuseum, der åbnede i 1995.

Importsager demonstrerer høvdingesædets forbindelse med Sydskandinavien, Rhinegnene og England og viser, at det handelsnet, som udviklede sig i Nordeuropa i 700-tallet, også rakte nord for polarcirklen. Guldgubber og andet ædelmetal er ligeledes fundet, og formentlig foregik den lokale kult i hedensk tid i husets hal. I området findes mange fortidsminder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig