Border Cave, hule på grænsen mellem KwaZulu og Swaziland i Sydafrika; findested for nogle af de ældste fossiler af anatomisk moderne mennesker. Et delvist bevaret kranium, to underkæber samt en barnebegravelse er fundet sammen med mellempalæolitiske stenredskaber. Kraniets alder er usikker, de øvrige fund er sandsynligvis mindst 49.000 år og måske mere end 70.000 år gamle. Se også menneske.