Booker T. & The MG's, amerikansk instrumentalgruppe dannet af organisten Booker T. Jones (f. 1944) og guitaristen Steve Cropper (f. 1941). Orkestret havde stor succes med debutsinglen Green Onions (1962). Booker T. & The MG's har været fast backinggruppe på pladeselskabet Stax og har her akkompagneret en række af soul-musikkens største navne, bl.a. Sam and Dave, Otis Redding og Wilson Pickett. Gruppen opløstes i 1971, men er senere blevet samlet periodisk, bl.a. som backinggruppe for Neil Young.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.