Bomber Command var betegnelsen for Royal Air Forces offensive styrke til taktiske og strategiske bombninger med baser i Storbritannien fra 1936 til 1968. Bomber Command er især kendt for de natlige bombeangreb af tyske byer og industriområder under 2. Verdenskrig.

Royal Air Force oprettede den 6. juni 1918 Independent Air Force, der fra baser i Frankrig skulle foretage strategiske bombninger af det tyske Ruhr-distriktet. Tomotorede bombefly som Handley Page O/400 blev anvendt, og frem til krigens slutning i november 1918 nedkastede britiske fly ca. 550 tons bomber over Tyskland. Independent Air Force blev nedlagt ved krigens afslutning.

Den 1. januar 1925 blev RAF's jager- og bombeflyseskadriller samlet i Air Defence of Great Britain (ADGB), og fra den 12. april 1926 blev bombeflyene samlet i Wessex Bombing Area. Nazisternes magtovertagelse i Tyskland og udsigten til krig fik RAF til at reorganisere Wessex Bombing Area til Bomber Command den 14. juli 1936 under Air Chief Marshal John Steel. Enheden fik mottoet Strike Hard Strike Sure ('ram hårdt, ram præcist').

Politikerne i London håbede, at et stærkt Bomber Command ville afskrække Hitler fra at gå i krig med Englands allierede.

Ved 2. Verdenskrigs begyndelse i september 1939 havde Bomber Command moderne og tidsvarende bombefly, fx den langtrækkende Handley Page Hampden, den tungtlastede Vickers Wellington og den hurtige Bristol Blenheim. Derudover havde man det enmotorede Fairey Battle bombefly, der dog under kampene i Nederlandene og Frankrig i 1940 i praksis viste sig at være meget sårbar.

Året efter kom de første hurtige tomotors de Havilland Mosquito , der kunne flyve hurtigere end fjendens jagerfly. Til natbombning af Tyskland satsede Bomber Command på firemotorede bombefly; Short Stirling, Handley Page Halifax og Avro Lancaster. De fire motorer gav forøget rækkevidde, bombelast og hastighed i forhold til bombeflyene fra begyndelsen af krigen.

Fra februar 1942 blev Bomber Command ledet af Air Marshal Arthur "Bomber" Harris.

I løbet af årene 1939 til 1945 nedkastede Bomber Command i alt 1.030.500 ton bomber over tysk område, men kun 3-4 % af bomberne ramte deres tiltænkte mål. Samtidig mistede Bomber Command 8.325 fly og af de ca. 125.000 mænd i Bomber Command omkom 55,573 (44,4 %). Derudover blev 8,403 såret og 9,838 endte som krigsfanger hos tyskerne. Ingen anden britisk militær enhed havde så stor en tabsprocent af personel som Bomber Command.

I 1950'erne oprettede Bomber Command den såkaldte V-force. Sovjetiske missiler med kernevåben kunne nå Storbritannien på fem minutter, så RAF skulle have bombefly med kernevåben, der kunne lette inden missilerne slog ned. Tre jetbombefly supplerede hinanden; Vickers Valiant, Handley Page Victor og Avro Vulcan.

Den teknologiske udvikling fik i 1957 den britiske forsvarsminister Duncan Sandys til at foreslå, at bemandede bombefly skulle udskiftes med mellemdistance ballistiske missiler. Truslen fik den britiske flyindustri til at omstrukturere sig til større, effektive foretagender. Bomber Command fortsatte med bemandede bombefly, men antallet af fly blev skåret ned. Derfor blev Bomber Command sammen med Fighter Command fusioneret til Strike Command den 30. april 1968. Strike Command eksisterede frem til april 2007, hvor den blev absorberet af Air Command.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig