Bolsjoj Teatret

Bolsjoj Teatret i Moskva. Den klassicistiske bygning er fra 1856, genopført efter arkitekten Osip Ivanovitj Bovés tegninger til det første Bolsjoj Teater fra 1824, der brændte i 1853.

.

Artikelstart

Bolsjoj Teatret, Moskvas verdensberømte og monumentale ballet- og operascene med fem balkoner og med plads til 2150 tilskuere.

Faktaboks

Etymologi
Af russisk Bolsjoj Teatr 'Det Store Teater' modsat Malyj Teatr 'Det Lille Teater'.

Bolsjoj Teatret blev opført i 1776 som Petrovskijteatret, men den nuværende bygning er fra 1856. På teatret spilles især klassiske, russiske værker. En inddeling af ensemblet på ca. 1000 kunstnere muliggør, at der ofte er flere forestillinger på turné.

Bolsjoj Teatret har sit eget museum. Teatret gennemgik 2005-11 en større istandsættelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig