Bolivia - uddannelse, Bolivias offentlige skole har efter 1968 bestået af en otteårig obligatorisk primærskole (en femårig grundskole og en treårig ungdomsskole) samt en fireårig sekundærskole i to trin. Fire ud af fem børn i den skolepligtige alder går i primærskolen; kun hver fjerde fortsætter herudover. Studerende på de højere uddannelser rekrutteres i væsentlig grad fra de private skoler, der udgør 11-14% af skolerne på alle trin. Efter uafhængigheden i 1825 kom uddannelserne under offentlig kontrol. Simón Bolívars mål var uddannelse til alle, men først i 1872 blev grunduddannelsen ved lov gjort tvungen og gratis. Loven blev dog ikke omsat i praksis, fordi der manglede skoler og lærere. I 1930'erne oprettedes på landet de første skoler for børn af den indianske landbefolkning, men trods kraftig udbygning siden 1950'erne eksisterer der fortsat et grelt misforhold mellem by og land. Den generelle læsefærdighed er bedret betydeligt siden 1960'erne; 15% af den mandlige og knap 30% af den kvindelige voksenbefolkning er dog stadig analfabeter.

De otte statslige universiteter er placeret i hver af distriktshovedstæderne, undtagen Pando. Det ældste (grdl. 1624) ligger i Sucre; det største, San Andrés (grdl. 1830), i La Paz, der tillige huser et privat katolsk universitet af nyere oprindelse (1966). Bolivia har yderligere nogle få private universiteter.

Læs mere om Bolivia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig