Bolivia - politiske partier

Bolivia - politiske partier, Fra ca. 1880 til 1925 blev landet regeret af de konservative og de liberale på skift; begge repræsenterede mine- og godsejernes interesser. Fra ca. 1930 til 1960 opstod nye partier og bevægelser med forankring i mellemlagene og arbejderklassen, bl.a. Den Nationale Revolutionære Bevægelse (MNR). Efter ca. 1960 blev de gamle partier splittet, og nye partier dukkede op, bl.a. MNR-Histórico, et centrum/venstre parti, hvis leder, Gonzalo Sánchez de Lozada, var landets præsident i midten af 1990'erne. Højrefløjen er bl.a. repræsenteret af Den Nationalistiske Demokratiske Aktion (ADN), oprettet i 1979 af den tidligere diktator Hugo Bánzer under mottoet "fred, orden og arbejde". Med Evo Morales store valgsejr i 2005 blev hans parti MAS (Bevægelsen henimod Socialisme) en væsentlig magtfaktor. MAS er venstreorienteret med populistiske træk og har ikke mindst den indianske befolkning som sin magtbase.

Læs mere om Bolivia.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig