Bolesław 1. Chrobry, Den Tapre, 967-1025, Polens første kronede konge. Bolesław efterfulgte i 992 sin far, hertug Mieszko 1. af Polen, og fortsatte med militær dygtighed hans ekspansionspolitik, idet han søgte at udstrække Polens grænser til Donau, Elben, Østersøen og Bug. I årene 1004-18 førte han med få afbrydelser krig med den tysk-romerske kejser Henrik 2., der ved den afsluttende fred i Bautzen måtte overlade grænselandene Lausitz og Meissen til Polen. I 1018 foretog Bolesław med held en væbnet intervention i Kijevriget. Kort før sin død lod han sig krone for dermed at understrege Polens uafhængighed af Det Tysk-romerske Rige. Han betragtes som grundlægger af den selvstændige polske kirke, der i år 1000 fik sit ærkebispesæde i Gniezno.