Bodil Manz

Faktaboks

Bodil Manz
født:
1943

Bodil Manz, f. 1943, dansk keramiker, g.m. Richard Manz. Bodil Manz fik afgang fra Kunsthåndværkerskolen i 1965 og mødte på Gustavsberg porcelænsfabrik ved Stockholm den tyskfødte Richard Manz der efter læretid som potte- og kakkelovnsmager var emigreret til Sverige i 1954.

Fra 1967 til Richard Manz' død i 1999 havde de fælles værksted og samarbejdede om store udsmykningsopgaver, fx til Farum Svømmehal (1978-79) og Nationalmuseet i Bahrein (1987-88), samt om brugskunst i porcelæn og stentøj.

Richard Manz' unikaarbejder er robuste, stramt skulpturelle og uden dekoration, mens Bodil Manz overvejende har arbejdet med subtile, abstrakte dekorationer på papirtynde, enkle karformer.

Bodil Manz' værker er udstillet på talrige keramik- og kunstmuseer i Europa, Canada, USA og Japan.

Bodil Manz modtog i 2001 Thorvald Bindesbøll Medaljen, i 2010 Nationalbankens Jubilæumsfonds hæderspris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig