Bob (Robert) Fitzsimmons, 1862-1917, britisk-amerikansk professionel bokser, som opnåede at blive verdensmester i tre vægtklasser; i mellemvægt i 1891 og i sværvægt i 1897 på knockout i 14. omgang over Jim Corbett. I 1899 mistede han titlen til James J. Jeffries i en dramatisk kamp, som Jeffries vandt med brækket næse og flækket øjenbryn på knockout i 11. omgang. I 1903 blev Fitzsimmons verdensmester i letsværvægt. Han mistede titlen i 1905.