Bo Carpelan, 25.10.1926-11.2.2011, finlandssvensk forfatter, litteraturkritiker og oversætter. Hans lyriske debut i 1946 med digtsamlingen Som en dunkel värme var mærkbart påvirket af tidens pessimistiske modernisme.

De første samlingers centrering omkring jegets intethed og dødens nærvær veg for en accept af virkeligheden; den poetiske form koncentreredes, og personlige oplevelser blev inddraget. Således indeholder Bo Carpelans femte samling, Objekt för ord (1954), en række betydelige kærlighedsdigte.

Udviklingen fortsatte i de næste tiår med en stigende brug af egne minder, naturoplevelser og historiske motiver. Højdepunkter blev nået med I de mörka rummen, i de ljusa (1976, da. 1983), der i 1977 indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris.

I 1980 udkom udvalget Dikter från trettio år, der bekræftede Bo Carpelans position som den betydeligste fornyer af mellemkrigstidens finlandssvenske digtning.

Hans fascination af barndommens verden og fortiden kom til udtryk både i en række børnebøger som fx Bågen (1968, da. En sommer, der var anderledes, 1969) og i romanen Axel (1986, da. 1991).

Her skildrer Bo Carpelan gennem en fiktiv dagbog ikke blot en slægtnings livsforløb og varme venskab med komponisten Jean Sibelius, men også en hel kulturepoke. Bo Carpelan var desuden en fremragende formidler og oversætter af finsk, norsk og engelsk lyrik.

Bo Carpelan opnåede mange prisbelønninger, herunder Finlandiaprisen i 1993 for Urwind og i 2005 for Berg; begge gange indbragte det ham desuden Skygge-Finlandiaprisen. Han arbejdede som vicechefsbibliotekar ved Helsingfors Stadsbibliotek 1964-80 og udnævntes derefter til konstnärsprofessor (1980). Hans sidste udgivelse var Barndom (2008).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig