Bo Boje Skovhus

Faktaboks

Bo Boje Skovhus
Født
22. maj 1962

Artikelstart

Bo Boje Skovhus er en dansk baryton. Bo Boje Skovhus sang efter uddannelsen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og på Opera-Akademiet i København titelpartiet i en nyopsætning af Wolfgang Amadeus Mozarts Don GiovanniVolksoper i Wien 1988.

Det førte til engagementer på Wiener Staatsoper, endda i ægte wienerroller som i Franz Léhars Den glade enke, en række grammofonindspilninger samt udnævnelsen til kammersanger 1997.

Foruden sit virke på Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera har Bo Boje Skovhus optrådt på flere verdensscener, bl.a. Metropolitan Opera i New York. Hans evne til at afbalancere stemmeskønhed med en dramatisk-psykologisk fremstilling præger også hans lied-fortolkning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig