Blå Nil, Abbai, Abay, Nilens vigtigste biflod. Den udspringer syd for Tanasøen i det etiopiske højland og løber ud i Hvide Nil ved Khartoum i Sudan. Sommerregn i Etiopien betinger en stor variation i flodens vandføring; i flomtiden fra juli til oktober medfører den store mængder slam, men resten af året er vandet mere klart, hvilket har givet floden dens navn. Se også Nilen.