Blykobbe Plantage, skovområde langs kysten nord for Rønne på Bornholm; 214 ha. Plantagen består af en blanding af nåle- og løvtræer og ligger i den sydlige del af et tidligere sandflugtsområde. Tilplantningen begyndte i 1819 under ledelse af sandflugtskommissær Peder Dam Jespersen (1772-1835) og sluttede i 1846.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kommer efter Blykobbegård, af tilnavnet Blykop, egl. 'blyhoved'.

Den bynære beliggenhed gør, at området benyttes til mange forskellige formål, deriblandt af motionsløbere, orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere, som hundeskov, campingplads og efterskole. Der er desuden en populær, lavvandet badestrand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig