Blochs sætning, (efter Felix Bloch), udtaler sig om det matematiske udseende af den kvantemekaniske bølgefunktion for en elektron i en krystal. Billedligt beskrives elektronerne som dønninger på en vandoverflade, der forstyrres af en række bundgarnspæle, dvs. atomerne i krystallen. Blochs sætning gør det praktisk muligt at finde de karakteristiske energier for elektronerne i en krystal med et meget stort antal atomer.