Blekinge

Blekinge län.

.

Blekinge, landskab i Sverige, der siden 1683 har udgjort et len, Sveriges mindste; 2941 km2, 158.453 indb. (2017). Blekinge er et udkantsområde i den sydøstlige del af Sverige, og befolkningstallet er stagnerende.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kendes fra 800-t. Blecingég (oldeng.), 1100-t. Blegunc, 1200-t. Blekyng, Blekyngh, afledn. af bleg med bet. 'rolig, spejlblank', opr. om en fjord, måske Hallarumsviken i nordøst.

Terrænet er lavt og gennemstrømmes af vandløb fra Småland i nord (Mörrumsån, Ronnebyån). Det er i indlandet mest dækket af nåleskov, mens løvskov med bøg og eg langs kysten blander sig med landbrugsområder. Sydkysten skærmes af en vrimmel af skærgårdsøer. Klimaet er mildt og solrigt.

Kulturlandskabet viser store variationer. I de nordlige skovegne ligger torperne spredt, og på de opdyrkede sletter mod syd ligger kystbyerne Sölvesborg, Karlshamn, Ronneby og lensbyen Karlskrona ret tæt på hinanden. Udskiftningen, nyopdyrkning og nye afgrøder ændrede kulturlandskabet i 1800-t., da især kartoffelavlen (1/6 af agerlandet) med tilhørende brændevinsbrænding betød øgede indtægter. Typisk for landskabet blev fattigdomsbebyggelserne med torper for småbønder og bådsmænd (mandskabsreserve til flåden i Karlskrona), fiskerlejer og stenhuggerhytter. Disse bebyggelser øgedes stærkt i 1800-t.s første halvdel, og den store befolkningstilvækst resulterede i en betydelig udvandring. Småbønderne supplerede deres indtægter med fiskeri og skudefart. Af industrilignende virksomheder var der jernværker og kobbersmedjer; kun få af disse blev ført videre i den senere opståede egentlige industri, der i stedet blev baseret på beliggenheden ved havet, på vandkraften og den talrige arbejdsstyrke.

Listerlandet længst mod sydvest er fortsat et af Sveriges mest intensive landbrugsområder med en betydelig svineavl kombineret med dyrkning af kartofler (til kartoffelmel). Blekinge oplevede især efter 1900 en stærk industrialisering, typisk i form af udkantsindustrier såsom underleverandører og afdelinger af store selskaber, bl.a. Volvo og L.M. Ericsson. Senere nedlæggelser og rationaliseringer i industrien er blevet fulgt af en kraftig vækst inden for IT-branchen med nye arbejdspladser, især i Karlskrona, Ronneby og Karlshamn.

Der er direkte togforbindelse fra Karlskrona til Malmø og København; fra Karlshamn er der færgeforbindelse til Letland og Litauen og fra Karlskrona til Polen. Karlskrona er hjemsted for Sveriges Østersøflåde, og skærgården er militært område.

Historie

Talrige fund fra forhistorisk tid med monumentale grave fra bronze- og jernalder vidner om gammel kultur. Landskabet nævnes første gang i en engelsk kilde fra 800-t. Senest i 1000-t. blev Blekinge en del af Danmark, og flere stednavne er optaget i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-t. Den Nordiske Syvårskrig (1563-70) ramte området hårdt, og byerne Ronneby og Sölvesborg blev ødelagt af svenske tropper. Efter at Blekinge i 1658 tilfaldt Sverige, anlagde Karl 11. i 1680'erne hovedbasen for flåden i den strategisk beliggende Karlskrona. De store bøge- og egeskove kunne levere træ til byens værfter, som på kort tid skabte beskæftigelse til mange håndværkere og søfolk. Byen blev samtidig residens for amtmanden i Blekinge Len, og i 1700-t. var Karlskrona landets tredjestørste by og blomstrede især under Gustav 3.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig