Schlegels kort. Kort nr. 9 over en del af Klædebo Udenbys kvarter mellem Nørre og Østerbro, Blegdamsvejen og Glaciet. Med matrikelnumre.
Kort fra 1823-24 over området mellem Nørrebro og Vesterbro, hvor de lange parceller med Blegdamme ses.

Blegdammen var navnet på et område i København, der strakte sig mellem Sortedams Sø, som ligger mellem Nørrebro og Østerbro samt den nuværende Blegdamsvej.

I 1662 blev området udlagt til 24 lange og smalle blegepladser. På blegepladsen blev tekstilstoffer fugtet og dyppet i lud og strakt ud i lange baner for at blive bleget i solen og hærdet af de kølige nætter. Dammene var nummererede og begyndte sydfra, det vil sige at det første bassin fik nr. 1 og løb omtrent der, hvor Sankt Hans Gade løber i dag, mens den sidste lå ved Trianglen.

Blegemænd og blegekoner

Blegemændene/konerne stod for at vaske og blege tøjet for overklassen. Til hver parcel hørte en blegemand, der gik natlige runder, hvor han truttede i et kohorn for at vise sin tilstedeværelse og skræmme ubudne gæster og tyve væk.

Blegdamsvej blev anlagt for at skaffe bedre adgang til blegdammene. Her opstod i løbet af 1700-tallet en del småindustri, der var knyttet til tekstil- og linnedindustrien, som for eksempel tekstilmanufakturer og kattuntrykkerier, som var virksomheder, der beskæftigede sig med at kunne udsmykke tekstilerne.

Blegdammen lukkede i 1867

Den sidste blegemand lukkede i 1867.

I området blev der efter 1850 opført flere villaer. Men de måtte vige for etageejendomme, hospitalsbygninger og stiftelser samt for enkelte fabrikker, der skød op frem mod år 1900.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig