Blaye er en by og et vinområde i Bordeaux-distriktet. Byen (4880 indb. (2009)) ligger med sin havn på højre side af Gironde og beherskes af sit citadel, bygget af Sébastien Vauban, som stod for hele fortifikationsanlægget, herunder også Fort Médoc på venstre flodbred. Citadellet er siden 2008 opført på UNESCO's Verdensarvsliste.

Området har en betydelig vinproduktion og de bedste af de såvel hvide som røde vine har ret til appellationen "Premières Côtes de Blaye". De mere almindelige kvaliteter sælges som "Blaye" eller "Blayais".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig