Blåbækken med møllen i baggrunden.

.

Blåbæk vindmølle.

.

Blåbæk vandmølle.

.

Blåbæk Møller, vandmølle og vindmølle 2 km syd for Fakse.

Mølledammen ved Blåbæk Vandmølle, omtalt første gang i 1472, er en opstemning af Fakse Å. Den nuværende firelængede gård med stråtag er fra 1838 med dele fra 1600- og 1700-t.

Møllen, som var i drift indtil ca. 1990, har to overfaldshjul: Det ene trak kværne og valsestole i mølleriet, mens det andet førhen trak en rundsav. I 1993 tilføjedes en fisketrappe.

Nord herfor ligger Blåbæk Vindmølle, en ottekantet hollænder, opført i 1828 for at give vandmøllen yderligere trækkraft. Vindmøllen var i drift indtil 1939. Den er beklædt med træspåner af eg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig