Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmarks logo.

.

Blå Kors Organisationens logo.

.

Blå Kors Danmark, oprindelig schweizisk afholdsorganisation, oprettet på et kristent grundlag i Genève i 1877 af præsten Louis Lucien Rochat (1849-1917).

I Danmark blev den første Blå Kors-forening stiftet i 1895 og udvikledes som en del af det sociale foreningsarbejde, der foregik med forbindelse til Københavns Indre Mission.

Indre Mission på landet var oprindelig skeptisk over for Blå Kors, fordi afholdsvirksomheden kunne aflede opmærksomheden fra det egentlige kristelige arbejde. Alligevel fik Blå Kors i begyndelsen af 1900-t. betydelig udbredelse i tilknytning til de fleste lokale Indre Mission-samfund.

I 2001 kunne organisationen med støtte fra Sundhedsministeriet etablere en uddannelse for behandlere af afhængige misbrugere. Blå Kors Danmark har 2015 ca. 2650 medlemmer, 2050 frivillige og 390 lønnede medarbejdere. Organisationen driver behandlings- og omsorgshjem, varmestuer og genbrugsbutikker.

Blå Kors Danmarks hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig