Bjarup ødekirke,

tomt efter Bjarup Kirke ca. 12 km øst for Silkeborg, nord for Bjarup Mose. Den oprindelige kirke blev antagelig opført i 1300-t.; det var en lille kirke: 25 x 14 m. Den er sandsynligvis blevet nedbrudt i 1500-t. og før reformationen. Materialerne herfra blev genanvendt til byggeri af gårde samt i nabokirkerne.

I 1915 opsatte forfatteren Thor Lange et mindekors i jern ved voldene efter tomten. På stedet, der i dag er fredet, afholdes der hvert år i august en friluftsgudstjeneste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig