Faktaboks

Bjarne Ponikowski
Født
3. februar 1961

Portræt at Bjarne Ponikowski.

.

Bjarne Ponikowski, f. 3.2.1961, dansk direktør, HD i informatik og økonomistyring 1986. Han var tilknyttet Munksgaards Forlag 1990-2001 som økonomichef og –direktør. 2001-03 var han underdirektør i Danske Bank med ansvar for bankens investeringer i unoterede aktier.

Som adm. direktør 2003-08 for G.E.C. Gads Fond, herunder Gads Forlag og Gads Boghandel, gennemførte han en økonomisk turnaround, som banede vejen for salg af Gads Boghandel til Indeks Retail Invest i 2007 og dermed en væsentlig konsolidering i boghandlerbranchen. Bjarne Ponikowski fortsatte efter transaktionen som adm. direktør i Indeks Retail Invest indtil 2008, hvor han blev ansat som direktør i Gyldendal som afløser for Per Hedeman.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig